Ventetid...

Vi kom til Sumbawanga loerdag d. 23. august. Vi havde faaet atvide at vi skulle afsted til Kipili mandag. Vi tjekkede ind paa MCC (Moravian Church Conference Centre, broedrekirken i Tz), tror det er Sumbawangas bedste hotel/vandrehjem. Ivertfald er der varmt vand, enormt dejligt ovenpaa en seks timers bustur gennem stoev.

Idag har vi den 28. august og vi er stadig I Sumbawanga. Knud (missionaeren I Kipili) og Marianne og Carsten (det aegtepar vi skal vaere volontoerer sammen med) kom herind mandag, saa vi har rigtig vaeret paa rundtur I Sumbawanga, vi har bl.a. set bibelskolen, Knuds boernehjem og vaeret paa besoeg i kirken. Alle steder var de meget taknemmelige over at have os som gaester, vi har skrevet I adskillige gaesteboeger. Ret sjovt, for de sidste der havde skrevet i flere af dem var min tante og onkel, som har vaeret henede paa sommerferie.

Grunden til at vi stadig er I Sumbawanga er at Knud foerst idag kan komme til moede omkring noget immigration. Saa vi har rigtig oplevet den tanzanianske tid, hvis man kan kalde den det. At uret (som Knud beskriver det) bare er en pyntegenstand. Det skal man lige vaenne sig til, men det er nok hverken foerste eller sidste gangvi oplever det.

Knud, Marianne og Carsten har ogsaa en masse at fortaelle, da de har vaeret paa et treugers ophold I Congo, paa missionstur. Forholdene I Congo er noget daarligere end i Kipili. Rigtig rart ogsaa at laere dem bedre at kende, glaeder mig til at vaere sammen med dem de naeste maaneder.

Ventetiden oplever vi ogsaa naar vi bestiller mad er paa internettet mm., f.eks. sidder jeg lige nu og skriver I et worddokument mens de proever at fikse nettet.
Men vi maa se om vi kommer ytil Kipili I eftermiddag, det er planen indtil nu.