Åiyeah vi er ude på en løvejagt

Ja, det var, hvad vi var i tre dage i midten af december. ”Jagt” skal bare forstås i den betydning at vi gerne ville se løver. Jeg har ikke lagt billeder ind af alle dyr, da internettet hernede ikke kan trække det, men her er et udpluk.

Her er køretøjet der bragte os rundt i Ngorongorokrateret og Serengeti nationalpark. Vi havde vores egen driver/guide med, endvidere havde vi en kok/lejransvarlig med. Hvad den første lavede siger lidt sig selv, han kørte os rundt, kendte de gode steder og var imponerende god til at spotte dyrene selv på lang afstand. Kokken stod for at have aftensmad klar og telte slået op når vi kom hjem til lejren efter en god dags safari, han sørgede også for vildt gode madpakker.

Vores guide lagde meget vægt på ”the big five”, leoparden, næsehornet, bøflen, løven og elefanten. Hvis man ser dem, så har man haft en virkelig vellykket safari. Intet mindre end dem alle fem så vi, næsehornene kunne kun rigtig ses i en kikkert, men leoparden lå i et træ tre meter over hovedet på os. Her følger lige billeder af ”the big five”.






































I skal da ikke snydes for billeder af de andre dyr vi så, bl.a. zebraer, giraffer og flodheste.











































Og til sidst lidt for solned- og solopgangsfanatikerne, inkl. mig selv. Men er det ikke bare imponerende? – og forestil dig så lige hvordan det var at stå der i levende live.


























BONUS: Vi så Kilimanjaro uden skyer, det skulle eftersigende være lidt af et sjældent syn.

Slutkommentar: Forstaar mig simpelthen ikke paa computer, naar man nu har siddet i jeg ved ikke hvor lang tid og bikaet og bakset, rykket rundt og stillet op og ned, og saa det alligevel ikke star som man har sat det naar man udgiver indlaeg... saa giver jeg op, saa I maa leve med den lidt maerkelige opstilling.

Lidt billeder fra Kipili, garanterer ikke for raekkefoelgen

Fra cheke chea juleafslutning, vi er klar til at synge for foraeldrene.

Mig, Exhilda og alle cheke cheaboernene foran kirken.

En af mine yndlingsbutikker, masser af stof og kangaer.

Her er det mig og Kristina, jeg har sikkert skrevet om hende, hun er bare dejlig og har sjaeldent moedt en baby med saa mange sjove ansigtsudtryk.

Her er det mig og Rehema, hun er en af dem der bor fast ved Knud. Skoen pige...

Baadmission paa Tanganyikasoen

For ca. to uger siden gik turen til Kasovo på bådmission. Byen ligger ca. to timers sejlads op af Tanganyikasøen. Da vi naermede os byen, kunne vi på lang afstand se folk stimle sammen inde på land. Da vi lagde til ved strandkanten var der ca. samlet tohundrede, som alle dansede og sang for at byde os velkommen, det er sjældent man får sådan en modtagelse. Da teltene skulle stilles op, samledes der igen en stor mængde børn, der alle så ud, som om de aldrig havde set en mzungu (hvid) sætte et telt op før. Faktisk skulle man tro at de aldrig havde set en mzungu før, idet de fulgte os i hælene indtil det blev mørkt. Hen på aftenen viste vi Jesus-film, det er virkelig noget der kan samle folk. Jeg tror næsten alle fra landsbyen var mødte på byens hovedgade, hvor der var spændt et kæmpelærred på tværs, så det kunne lade sig gøre at se filmen fra begge sider. Hen på aftenen gik vi til ro til lyden af bølgerne der plaskede op på stranden (teltene stod lige ned til vandet). Næste morgen (søndag) da vi trådte ud af teltet, blev vi igen mødt af en flok nysgerrige børn, der da lige skulle se hvordan en mzungu ser ud om morgenen. Hen på formiddagen var vi til gudstjeneste, vi skulle selvfølgelig sidde på ærespladserne, helt oppe ved alteret ved siden af præsten, det vænner jeg mig aldrig til. Hen på eftermiddagen var der afsked med evangelisten og de andre ældste i kirken, vi fik nogle ænder og nødder i gave og så gik sejlturen ellers hjem til Kipili igen, rig på endnu en oplevelse.